Lettere rengøring - bedre hygiejne

Gamle og slidte linoleumsgulve kan være svære at holde, men de økonomiske rammer til et helt nyt gulv kan ofte have lange udsigter. Rent teknologisk er man dog i dag så langt fremme, at et sådan linoleumsgulv kan renoveres op til helt ny finish og fornyet slidstyrke. Dette kan man lave med en såkaldt PUR-behandling.

En billigere løsning (og med større slidstyrke end nyt)

Du kan spare omkostningerne til helt nyt gulv. Vi har leveret gode resultater til mange typer gulve, og vi kan også hjælpe dig. Selv meget slidte linoleumsgulve kan renoveres med et flot resultat. Vores behandling kaldes en PUR-behandling.

Sådan laves en PUR-behandling af et linoleumsgulv

En PUR-behandling består i sin enkelthed af en meget fin nedslibning af det gamle gulv, en grundig afrensning og til sidst en udlægning af flydende Polyuretan (PUR). Efter nogle timers tørring er gulvet klar til brug og fremstår nu med nyt slidlag og sin oprindelige farve igen.

1
Gulvet afrenses for gammelt snavs, sæberester og eventuelt plejemidler opløses og fjernes.
2
Gulvet finslibes (materes) med slibemaskine.
3
Gulvet får nu en intensiv og mere dybdegående afrensning af dybereliggende snavs, gamle sæberester og plejemidler.
4
Den gamle og nedslidte gulvoverflade slibes væk og påføres en masse mikroskopiske ridser, således det nye slidlag (polyuretan/PUR) som påføres senere, får de bedste betingelser for at hæfte optimalt.
5
Gulvet får nu 2 behandlinger med pH-neutraliserende midler for at sikre optimal hæfteevne for det nye slidlag.
6
Påføring af første af i alt 2 lag polyuretan (PUR) – herefter tørring.
7
Påføring af andet og sidste lag polyuretan (PUR). Herefter tørring og gennemhærdning. Gulvet er herefter klar til brug efter kun 24 timer.

Derfor kan du spare penge på at renovere gulv:

  • Ingen omkostninger til at fjerne det gamle gulv, fx håndtering og bortskaffelse.
  • Ingen omkostninger til afmontering af fastmonteret inventar.
  • Ingen omkostninger til at lægge et nyt gulv.
  • Kun ganske lidt eller slet ingen forstyrrelser i den normale drift, da en Polisan PUR-behandling kun tager fra få timer til få arbejdsdage - afhængig af opgaves omfang.